Om Little Miss C

Little Miss C er her, hvor eventyret bliver til virkelighed. Et fortryllende univers fyldt med glitrende perler, sten, blonder og funklende satin.

Vi tilbyder smukke festkjoler til alle landets små prinsessepiger.

I en eksklusiv kjole fra Little Miss C vil livets små og store begivenheder føles som en drøm. 

 

Inspiration

Som udgangspunkt er alle vores designs inspireret af stærke feminine personligheder og karaktertræk. Vi bliver inspireret af alt fra kendte piger og kvinder, familie, veninder, netværk, fiktive litterære og billedlige feminine figurer. Af samme årsag har vi valgt at alle vores designs bliver opkaldt efter den inspirationskilde, som de er designet udfra. 

Dertil er naturens helt egne skønheder også et vigtigt element i vores inspirationskilde. De flotte farverige krystaller, ædelstene, perler, solnedgange og stjernehimlen for bare at nævne nogle få.

 

Materialer

Vores designs er oftest af satin, chiffon, tyl og med foer af blød viskose. Vi benytter os også ofte af perler, sten og palietter. Vi vælger vores materialer udfra at de skal være funktionelle i form af behagelige, brugbare og holdbare for de små prinsesser at have på. 

 

Historie

Little Miss C voksede op i et lille yndigt land kaldet Danmark. Et land hvor der boede prinser, prinsesser og en dronning, som regerede landet. Little miss C elskede at klæde sig ud i store flotte kjoler med flæser og glimmer, så hun lignede og følte sig som en rigtig prinsesse. Da hun blev lidt større begyndte drømmen om at blive beklædningsdesigner og at skabe et univers fyldt med piger i smukke kjoler. Little Miss C elskede at tegne kjoler, klippe ting ud som inspirerede hende og klistre dem og tegninger ind i hendes lille tøjmappe. Hun lærte at sy både i hånden og på symaskiner. Hun syede perler og palietter på sit tøj, for at gøre det mere specielt og hun syede også fine gallakjoler til sig selv. Da hun blev stor, uddannede hun sig til beklædningsdesigner og fire år efter gik hendes drøm i opfyldelse. I 2015 lancerede hun nemlig universet littlemissc.dk, så alle landets piger nu også får muligheden for at at få fine, unikke og eksklusive kjoler, som får dem til at føle sig smukke og som rigtige prinsesser.